X Factor: Sådan har programmet udviklet sig

mandag d. 25. december 2017 kl: 9. 59 Af: Elo Christoffersen

X Factor så dagens lys i Danmark i 2008. Få her hele historien om X Factor og programmets udvikling gennem årene.

X Factor er et tv-koncept, som i Storbritannien blev startet af Simon Cowell i 2004.

Danmarks Radio (DR) købte konceptet til Danmark og X Factor løb over skærmen første gang i 2008.

DR sagde ja – TV2 sagde nej

DR Underholdningschef, Jan Lagermand Lundme fortæller, at produktionsselskabet BLU kontaktede DR dengang:

– BLU og rettighedshaverne havde i et års tid kontakt til både DR og TV2. Begge tv-stationer havde faktisk sagt nej tak til X Factor, siger Jan Lagermand Lundme til Kendte.dk.

– Efter et stykke tid kom de igen til DR. På DR fik en snak om, at det måske var det rigtige at gøre. Og så sagde DR ja tak til at sende X Factor, tilføjer underholdningschefen.

Her ses DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

X Factor blev tilpasset til Danmark

Formatet på X Factor er givet på forhånd, men der kan laves tilpasninger i de enkelte lande:

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

– Vi gik så til rettighedshaverne og sagde, at vi ville gerne lave det på en dansk måde og det skulle så være sådan og sådan. Hos DR ville vi gøre det anderledes end i de andre lande. På det tidspunkt var X Factor kæmpestort i England, fortæller Jan Lagermand Lundme og fortsætter:

– Men vi ville have X Factor så det passede ind i DRs regi. Det var eksempelvis at fortælle menneskelige historier og fokuserer på mangfoldigheden – det vil sige alle personer er velkomne og kan komme her. Vi blev enige med rettighedshaverne om, at vi kunne ændre i formatet – selv om det jo handler om det samme – at finde en vinder i X Factor.

Overrasket over succesen

Den første sæson af X Factor blev en sand succes. Danskerne tog X Factor til sig:

– Vi havde ikke regnet med, at X Factor ville blive en så stor succes, som det blev. Succesen var kæmpestor – ja nærmest vanvittigt. Folk talte om det. Det var underholdning på en ny måde dengang, siger Jan Lagermand Lundme til Kendte.dk.

Martin vandt den første sæson af X Factor i 2008. Foto: Christian Als/Scanpix (Arkivfoto)

Martin vandt i øvrigt den første sæson af X Factor.

X Factors udvikling

Gennem årene har X Factor udviklet sig:

– Den største udvikling er nok, at vi i starten havde en præmis om, at vinderen ville blive en stor popstjerne i Danmark. Det kunne vi så se, at det ikke var tilfældet. Men vinderen fik en masse kontakter og man kunne leve af sin musik, hvis man arbejdede med det. Så vi ændrede præmissen, forklarer Jan Lagermand Lundme.

X Factor har desuden gennemgået en anden ændring gennem årene:

– Vi dyrker virkeligt det med mangfoldigheden og det at fortælle historierne. Der er ikke noget X Factor, som vi ikke kan tale om. Så valget af dommere er ekstremt vigtigt netop for at skabe disse samtaler i tv-studiet – og for at give folk ude ved tv-skærmene noget at snakke om, fortæller underholdningschefen.

Thomas Blachman har haft stor værdi for X Factor i Danmark. Foto: René Lind Gammelmark (Arkivfoto)

Har Thomas Blachman været jeres helt store trumfkort?

– Jo, han er jo virkelig X Factor for os, men det er også de andre dommere. Hvis Blachman sad der alene, tror jeg det ville blive kedeligt. Han skal have nogle at spille op imod og sådan skal de andre dommere også have det i forhold til Blachman. Så kombinationen af de tre dommere er meget vigtigt. Det vil sige, at de ikke er ens og som ikke har samme smag, siger Jan Lagermand Lundme til Kendte.dk.

Har det været en ulempe at skifte dommere undervejs i sæsonerne?

– Nej jeg tror det er meget sundt. En udskiftning er med til at holde programmet frisk, fortæller Jan Lagermand Lundme.

Jespers optræden i Parken i 2010 gjorde stort indtryk på DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme. Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix (Arkivfoto)

Hvad er det bedste du husker fra X Factor?

– Åh, der har været meget. Rent musikalsk var Jesper i 2010 helt fantastisk, da han sang i Parken. Og Martin, der vandt den første sæson af X Factor var fantastisk, da han sang Queen-nummeret, forklarer underholdningschefen.

DR annoncerede i 2017, at sæsonen i 2018 blev den sidste af sin slags.

I december afslørede TV2, at de har købt rettighederne til at sende X Factor fra 2019. Dermed fortsætter X Factor i Danmark.

Du kan se alle dommerne gennem X Factors historie her.

X Factor-vindere siden 2008

2008: Martin Hoberg Hedegaard

2009: Linda Andrews

2010: Thomas Ring Petersen

2011: Sarah Skaalum Jørgensen

2012: Ida Østergaard Madsen

2013: Chresten Flack Damborg

2014: Anthony Jasmin

2015: Emilie Esther

2016: Embrace (Senere New Name)

2017: Morten Nørgaard

Du kan læse mere om alle vinderne i X Factor her.

Dommere

Dommerne i sæson 1 og 2 var Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee. Værten var Lise Rønne.

I sæson 3 fortsatte Remee som dommer, mens Thomas Blachman og Lina Rafn valgte at stoppe og blev erstattet af Soulshock og Pernille Rosendahl. Lise Rønne valgte at stoppe som vært og blev erstattet af Signe Muusmann.

I sæson 4 og 5 fortsatte Pernille Rosendahl som dommer, mens Remee og Soulshock blev erstattet af Thomas Blachman, der vendte tilbage efter en sæsons pause, og Cutfather. Signe Muusmann blev erstattet som vært af Lise Rønne, der vendte tilbage efter en sæsons pause.

I sæson 6 fortsatte Thomas Blachman som dommer, mens Pernille Rosendahl og Cutfather valgte at stoppe og blev erstattet af Ida Corr og Anne Linnet. Lise Rønne valgte at stoppe som vært og blev erstattet af Signe Molde.

I sæson 7 og 8 fortsatte Thomas Blachman som dommer, mens Ida Corr og Anne Linnet blev erstattet af Lina Rafn, der vendte tilbage efter fire sæsoners pause, og Remee, der vendte tilbage efter tre sæsoners pause. Signe Molde blev erstattet som vært af Eva Harlou.

I sæson 9 og 10 fortsatte Thomas Blachman og Remee som dommere, mens Lina Rafn valgte at stoppe og blev erstattet af Mette Lindberg. Eva Harlou valgte at stoppe som vært og blev erstattet af Sofie Linde Lauridsen.

Før X Factor: Blachman glæder sig til særlig - og ny - del af det populære talentshow

I sæson 11 fortsatte Thomas Blachman og Remee som dommere, mens Mette Lindberg valgte at stoppe og blev erstattet af Sanne Salomonsen. Sofie Linde Lauridsen forsatte som vært.

Kilde: Wikipedia.

Del din kommentar

Forsiden lige nu