Chokdød: 35-årigt fodbold-ikon spillede i danskerklub

torsdag d. 2. november 2017 kl: 11. 13 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Han var med til at vinde titler for Ajax Amsterdam og var også en bærende del af det ghanesiske landshold op til VM i 2006. Nu er Abubakari Yakubu død efter længere tids sygdom.

Fodboldspilleren Abubakari Yakubu døde efter længere tids sygdom.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Han spillede i det meste af sin karriere i Holland, hvor han fra 1999 til 2005 var en del af Ajax Amsterdams stjernespækkede team.

Et team, der rummede mange store internationale stjerner som eksempelvis Wesley Sneijder, Zlatan Ibrahimovic og Rafael Van Der Vaart.

Spillede på hold med Laudrup

Abubakari Yakubu døde på et sygehus i den ghanesiske by Tema efter længere tids sygdom – og han blev blot 35 år gammel.

Det skriver det ghanesiske medie Ghanasportsonline.com og flere andre hollandske og engelske medier.

Den defensive midtbanespiller spillede også sammen med flere danske fodboldstjerner – herunder  Brian Laudrup, Jesper Grønkjær og Ole Tobiasen.

Havde del i mesterskaber

Abubakari Yakubu blev allerede som 17-årig spottet – og rykkede fra den ghanesiske divisionsklub Great Mariners til den hollandske storklub.

Han spillede 65 kampe for klubben over fem sæsoner i den stjernespækkede klub, hvor han var ejet fra 1999 til 2005.

Afrikaneren var med til blandt andet at vinde to mesterskaber med Ajax Amsterdam, der er blandt de mest vindende fodboldklubber i Europa.

I den sidste sæson – fra 2004 til 2005 – blev han udlejet til SBV Vitesse.

Spillede indtil 2009

Efter 31 godkendte optrædener købte SBV Vitesse ghaneseren, der fortsatte i klubben indtil 2009.

Her var han holdkammeret med blandt andre Mads Junker.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Han stoppede sin karriere, da det efter perioden i Holland ikke lykkedes at få kontrakt med det tyske 1860 München-team.

Abubakari Yakubu spillede 16 kampe for Ghanas landshold i perioden fra 2002 til 2006 – men kom ikke med til VM i Tyskland i 2006.

Del din kommentar

Forsiden lige nu