Nu får Yoko Ono enorm anerkendelse for ikonisk sang

lørdag d. 17. juni 2017 kl: 17. 00 Af: Ritzau Fokus
yoko ono anerkendelse
Nu er det helt officielt, at Yoko Ono har været med til at skrive "Imagine" sammen med John Lennon. Foto: Don EMMERT/Scanpix.

Nu er det helt officielt, at Yoko Ono har været med til at skrive "Imagine" sammen med John Lennon.

“Imagine all the people living for today”.

Sådan lyder en af linjerne i John Lennons ikoniske sang “Imagine”, som udkom i efteråret 1971.

Over 45 år efter er musikerens enke, Yoko Ono, nu også blevet krediteret for at have været med til at skrive sangen.

Det skriver BBC.

Det skete tidligere på ugen under et årligt møde i National Music Publishers Association, som er en sammenslutning for amerikanske udgivere af musik.

Her modtog Ono sammen med sin og John Lennons søn, Sean Ono Lennon, den overraskende anerkendelse sammen med prisen for århundredets sang.

Glæder sig over anerkendelse

Sean Ono Lennon var blot fem år gammel, da John Lennon blev skuddræbt den 8. december 1980 foran familiens lejlighed i den amerikanske millionby New York.

Den i dag 41-årige Lennon-arving glæder sig over anerkendelse i et opslag på sin officielle Instagram-profil.

– Den mest stolte dag i mit liv. De spillede et interview med min far, som (sådan cirka) sagde: “Imagine” skulle have været krediteret som en Lennon/Ono-sang”, skriver Sean Ono Lennon blandt andet.

– Tålmodighed er en dyd. (p.s. De har officielt erklæret “Imagine” som en Lennon/Ono-sang), jubler sønnen.

Lennons drabsmand søger om prøveløsladelse for tiende gang

Da “Imagine” udkom blev den et symbol på kampen for at leve i frihed og harmoni.

Yoko Ono genudgiver bagkatalog

Se opslaget her:

Proudest day of my life: The National Music Publishers Association just gave the centennial (song of the century) award to Imagine, but WAIT! Surprise! They played an audio interview of my father saying (approximately) 'Imagine should've been credited as a Lennon/Ono song, if it had been anyone other than my wife I would've given them credit.' Cut to: my mother welling up in tears, and then Patti and Jesse Smith @michiganmanhattan Imagine! Patience is a virtue! ✌️❤✌️❤✌️❤✌️ (PS they officially declared Imagine to be a Lennon/Ono song and gave my mother a second award! 🙏)

A post shared by Sean Ono Lennon (@sean_ono_lennon) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu