Zangenberg raser: Ikke bare Bendtners kæreste

torsdag d. 3. marts 2016 kl: 11. 00 Af: Ritzau Fokus

Skuespiller Julie Zangenberg fortæller til britisk medie, at hun er godt træt af at være kendt som fodboldspiller Nicklas Bendtners kæreste.

27-årige Julie Zangenberg betegner det som sexisme, at hun ofte bliver reduceret til at være Nicklas Bendtners kæreste.

27-årige Julie Zangenberg betegner det som sexisme, at hun ofte bliver reduceret til at være Nicklas Bendtners kæreste. Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto

Julie Zangenberg kan i en alder af bare 27 år skrive både tv-vært, skuespiller og model på CV’et. Der er altså fuld fart på karrieren, og nu fortæller den unge skuespillerinde til den britiske avis Evening Standard, at hun er godt træt af bare at være kendt som fodboldspilleren Nicklas Bendters kæreste.

– Jeg mener, det er sexisme. Men jeg ville være mere frustreret, hvis det betød, at jeg ikke fik nogen job. Jeg arbejder hele tiden. Jeg sidder ikke bare derhjemme, forklarer hun til Evening Standard.

Her er årets nye danske par

Den travle skuespillerinde, som også har sin egen blog, er altså langt fra tilfreds med stemplet som fodboldkæreste til Nicklas Bendtner, som blandt andet har spillet for Arsenal, Juventus og siden 2014 har spillet for tyske Wolfsburg. Julie Zangenberg mener nemlig ikke, at hendes identitet bør afhænge af fodboldkæresten.

– Jeg har været skuespiller, siden jeg var 11 år. Det lyder måske ikke særlig ydmygt, men jeg er så meget mere, jeg er ikke bare Nicklas Bendtners kæreste. Jeg har min egen identitet, siger Julie Zangenberg og tilføjer.

– Altså jeg forstår det godt. Nicklas har en stor personlighed, han blev solgt til Arsenal, da han var 16 år, og han spiller for landsholdet. Han er en flamboyant personlighed, og han har et langt forhold til pressen.

Vil anerkendes for andet end Bendtners kæreste

Men derfor mener Julie Zangenberg alligevel, at hun skal anerkendes for mere, end at være Nicklas Bendtners påhæng.

Danske kendiskvinder strålede til modefest

I øjeblikket er Julie Zangenberg aktuel i madprogrammet “Julies madselskaber” og vampyrserien “Heartless”, der nu også er blevet tilgængelig for britiske seere. Den produktive skuespillerinde er også aktuel i musicalopsætningen “Hairspray”, som har premiere 10. marts i Tivolis Koncertsal.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu