Zorro-stjerne hasteindlagt med hjerteproblemer

tirsdag d. 31. januar 2017 kl: 7. 42 Af: Ritzau Fokus
20170131064321495_org
Den spanske skuespiller Antonio Banderas er bedst kendt for sin rolle som den maskerede legende 'Zorro' i filmen af samme navn. Foto: Reuters/Danny Moloshok

"Zorro"-stjernen Antonio Banderas fik pludselig brystsmerter og måtte hentes med ambulance.

Det var uhyggelige scener, der udspillede sig foran Hollywood-skuespiller Antonio Banderas’ hjem i den engelske by Cobham torsdag.

Her blev den spanskfødte skuepiller nemlig hentet med ambulance og hasteindlagt efter at have fået et ildebefindende og oplevet smerter i brystet, mens han trænede.

Slap med skrækken

Men heldigvis for den 56-årige Banderas, slap han med skrækken.

Nu er stjernepar skilt: Sådan deler de rovet

Det skriver det britiske medie The Sun, der har talt med Antonio Banderas efter episoden.

Lægerne beholdt ham til observation, men da de ikke fandt problemer med “Zorro”-stjernens helbred, blev han efterfølgende sendt hjem igen.

Roser sundhedspersonalet

Under interviewet med The Sun greb Antonio Banderas, der har boet i Storbritannien siden 2015, chancen for at rose sundhedspersonalet, der tog sig af ham under “episoden”, som han selv kalder sin indlæggelse.

Antonio Banderas meldte sidste år ud, at han har droppet sit tidligere ombruste kendisliv med fester og i stedet forsøger at leve sundt med masser af motion.

Derudover nyder han naturen og freden i sit hjem i Cobham i den sydlige del af England.

– Jeg synes, Surrey er magisk. Jeg er ikke længere en festglad person, så jeg har rum og fred til at skrive og virkelig komme ind i hovedet på mig selv, har skuespilleren udtalt til The Sun.

Antonio Banderas: -Homo-kys udvidede min horisont

Antonio Banderas er blandt andet kendt for sin rolle som den maskerede legende “Zorro” i filmen af samme navn. Han har dog også lagt stemme til Den Bestøvlede Kat i flere “Shrek”-film.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu