Zulu Awards: De vandt priserne

torsdag d. 1. februar 2018 kl: 8. 08 Af: Ritzau Fokus

Filmen "Underverden" blev hædret og hyldet ved Zulu Awards, der blev afholdt onsdag aften i Royal Arena.

Filmen “Underverden” blev den store vinder ved Zulu Awards, som blev afholdt onsdag aften.

Filmen, der har Dar Salim i hovedrollen, vandt statuetten for årets danske film, mens 40-årige Dar Salim modtog prisen som årets danske skuespiller.

Seebach løb med pris

Også flere af musikbranchens rutinerede herrer blev hædret ved Zulu Awards.

Popmusikeren Rasmus Seebach og hitduoen Nik & Jay løb nemlig med priserne som henholdsvis årets kunstner og årets livenavn.

I alt blev der uddelt 12 statuetter ved showet, som blev afholdt i Royal Arena i København. Aftenens tema var festival, så den københavnske multiarena var udsmykket med grønt underlag, solstole og telte og emmede af sommer og sol.

Joakim Ingversen og Sofie Linde: -Vi er blevet virkelig kedelige

Højgravid tv-vært

En højgravid Sofie Linde vandt prisen som årets tv-vært, og det var en lykkelig X Factor-værtinde, der tog imod statuetten. Sofie Linde vandt prisen foran sin gravide DR-kollega Petra Nagel samt tv-værterne Jakob Kjeldberg, Tobias Dybvad og Jonatan Spang.

Petra Nagel løb derimod med en statuette for årets originale tv-program med programmet “Petra elsker sig selv”, mens Mikael Wulffs kærlighedsserie “Perfekte steder” blev kåret til årets danske tv-serie.

Her er alle vinderne

Årets kunstner: Rasmus Seebach

Årets webstar: Stephanie Karma (Geggo)

Årets danske tv-serie: “Perfekte steder”

Årets lyd: “Go’ Nova”, Nova FM

Årets livenavn: Nik & Jay

Årets tv-vært: Sofie Linde

Årets hit: “Deja Vu”, Scarlet Pleasure

Årets danske film: Underverden

Det vi alle sammen grinte af: Holly, Uffe Holm

Årets nye navn: Skinz

Årets originale tv-program: “Petra elsker sig selv”

Årets danske skuespiller: Dar Salim, “Underverden”

Blachman med klar udmelding om sine nye X Factor-kolleger

Zulu Awards 2018 sendes på TV2 Zulu og TV2 Play søndag den 4. februar.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier