Hyldet af kolleger og fans: Satirisk makkerpar er årets komikere

fredag d. 1. september 2017 kl: 5. 09 Af: Ritzau Fokus

Torsdag aften blev den danske comedy-branche hyldet af komikere og fans. Der faldt også priser af.

Der var trængsel på den røde løber i Operaen i København torsdag aften, da cremen af den danske comedy-branche var samlet for at lade sig hylde ved Zulu Comedy Galla 2017.

Her blev prisen for årets komiker overrakt.

Den tilfaldt i år Frederik Cilius Jørgensen og Rasmus Bruun, der sammen står bag Den Korte Radioavis med figuren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i spidsen på Radio24syv.

Spidder de danske politikere

Radioprogrammet, der på satirisk vis spidder de danske politikere, har på kort tid vundet manges hjerte og således også branchens.

Populære herrer med i opløb om fornem publikumspris

Vinderen blev udråbt på baggrund af stemmer fra de danske comedy-fans og en fagjury, der nøje har vurderet de nominerede. De to faktorer indgik ligeligt i udpegelsen af vinderen.

Nyt dansk comedy-håb

Foruden prisen for årets komiker blev der også uddelt en talentpris til et nyt, dansk comedy-håb. Vinderen af denne pris blev Jacob Taarnhøj.

Han var ifølge juryen nomineret for sine “teknisk sublime sceneshows, der også har skaffet ham en finaleplads ved Danmarksmesterskabet i stand-up”.

Ved showet i Operaen optrådte flere populære danske komikere og kunstnere, mens Nikolaj Lie Kaas styrede slagets gang.

Zulu Comedy Galla løber over de danske tv-skærme på TV2 Zulu søndag den 10. september klokken 21.00.

Se videoen: Skam-stjerne sætter Coster-Waldau på plads

Se de kendte på den røde løber og billeder fra showet i galleriet øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu