Filmstjerne scorer værtsjob til Zulu Comedy Galla

tirsdag d. 27. juni 2017 kl: 11. 40 Af: Ritzau Fokus
Zulu Comedy Galla Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas guider publikum gennem årets Zulu Comedy Galla. Foto: Mikkel Russel Jensen / TV 2.

Successkuespilleren Nikolaj Lie Kaas guider publikum gennem årets Zulu Comedy Galla den 31. august.

For fjerde gang i karrieren bliver successkuespilleren Nikolaj Lie Kaas vært til Zulu Comedy Galla.

Han stod også i spidsen for festlighederne i 2009, 2011 og 2012.

Det annoncerer TV 2 Zulu i en pressemeddelelse.

Lie Kaas glæder sig

Den 44-årige prisvindende filmstjerne ser frem til at guide publikum gennem aftenen, der finder sted i Operaen i hjertet af København den 31. august.

– Jeg tager tjansen som gallavært. Selvfølgelig! Det er en fornøjelse at være tilbage.

– Showet er skidesjovt at være med til, og det er et rush at lave tv på den måde, siger Nikolaj Lie Kaas i pressemeddelelsen og fortsætter:

Populære herrer med i opløb om fornem publikumspris

– Min opgave som vært er at få både publikum og seere til at føle sig godt tilpas, samtidig med at showet også skal have noget kant. Jeg glæder mig meget til at være en del af Zulu Comedy Galla-familien igen, jubler han.

I løbet af aftenen skal årets komiker og årets talent kåres.

Komikerkongen Anders Matthesen har som den eneste vundet prisen som årets komiker to gange.

Far og søn lander roller i ny Afdeling Q-filmatisering

Zulu Comedy Galla bliver starten på Zulu Comedy Festival, som finder sted fra den 31. august til den 10. september.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu