Ekspert vurderer Joe Bidens udfordringer

Den kommende præsident skal ifølge chefredaktør at prøve at bygge bro mellem splittede amerikanere.

Der venter Joe Biden en svær opgave med at prøve at mindske splittelsen i det amerikanske samfund, vurderer chefredaktør på kongressen.com Anders Agner Pedersen. Foto: Rachel Wisniewski/Reuters
Udgivet Opdateret

Amerikanske medier har udråbt Demokraternes Joe Biden som vinder af USA’s præsidentvalg.

Ifølge nyhedsbureauet AP står Biden efter flere dages optælling af stemmerne til at have krydset den magiske grænse på 270 valgmænd, omend man lørdag aften, dansk tid, fortsat tæller stemmer i flere stater.

Tilbage står ifølge USA-kender og chefredaktør Anders Agner Pedersen et splittet USA, som den nye præsident skal regere.

– Vi kommer til at se en Joe Biden, der vil prøve at række ud til den republikanske del af det amerikanske samfund og prøve at være forsoneren.

– Det bliver ikke nogen nem opgave, for hele nationen er splittet, siger Anders Agner Pedersen fra netmediet kongressen.com.

– Grøfterne er meget dybe mellem de to lejre, og de er blevet endnu dybere i løbet af valgkampen, vurderer chefredaktøren.

Hvad med kongressen?

Når Joe Biden har holdt en tv-transmitteret tale til den amerikanske befolkning klokken 02 natten til søndag dansk tid, er der ifølge USA-kenderen en række ting på to do-listen.

– Nu kommer han til at blive det, man kalder president elect, altså den kommende præsident.

– Han skal i gang med at sammensætte sit hold af ministre og rådgivere og finde en stabschef, siger Anders Agner Pedersen.

Hvor gode manøvremuligheder, den nye præsident får, ved vi ifølge chefredaktøren først, når sammensætningen af Kongressen står klar.

Republikanerne har i dag flertallet i det ene kammer, Senatet. Men det kan muligvis forrykke sig.

Det afhænger af to senatspladser i delstaten Georgia, som først ventes afgjort i en ny valgrunde til januar.

Så stor magt har den amerikanske præsident

Joe Biden bliver af amerikanske medier såsom AP, Fox News og CNN udråbt som vinder i en række afgørende svingstater – og dermed bliver han ifølge mediernes valgprognoser USA’s næste præsident.

I de fleste lande i verden er den udøvende magt fordelt på to embeder – typisk en præsident eller monark som statsligt overhoved samt en regeringsleder i form af en stats- eller premierminister.

I Danmark er dronningen statsleder. Men den udøvende magt ligger hos statsministeren og dennes regering.

I USA er den udøvende magt samlet hos præsidenten og hans regering.

Her kan du blive klogere på den særlige amerikanske styreform og præsidentembedet:

Styreform: USA er en konstitutionel føderal republik.

– Konstitutionel, fordi styret baserer sig på en forfatning, der er landets højeste lov.

– Føderal, fordi der er både en regering og et parlament på nationalt plan samt regeringer og parlamenter i de 50 delstater, der ledes af hver deres guvernør.

– Republik, fordi folket har magten, men har overladt til folkevalgte politikere at udøve den.

Magtens tredeling:

– Den lovgivende magt består af Kongressens to kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus. Kongressen skriver føderale love, erklærer krig, styrer budgettet og kan stille præsidenten og ministre for en rigsret.

Senatet godkender alle ministre og dommere på føderalt niveau.

Det er kun i Repræsentanternes Hus, at medlemmerne kan stille lovforslag om ny beskatning.

Den udøvende magt:

Præsidenten udnævner selv sin regering, hvis ministre skal godkendes i Kongressen, hvor de ikke selv må være medlemmer.

Præsidenten er både stats- og regeringschef samt øverstbefalende for de væbnede styrker. Præsidenten skriver under på alle love og har også vetoret. Desuden kan præsidenten benåde indsatte dømt i det føderale system.

Vicepræsidenten vælges sammen med præsidenten og overtager embedet, hvis præsidenten dør eller på grund af sygdom eller en rigsretssag ikke kan bestride jobbet.

Vicepræsidenten afgiver den afgørende stemme, hvis der er stemmelighed i Senatet.

Den dømmende magt:

De føderale domstole ligger fordelt over hele landet og dømmer i sager om brud på føderal lovgivning. Højesteret er landets øverste domstol og spiller en særlig rolle i fortolkningen af love.

Valgperiode:

Præsidenten vælges for fire år ad gangen og kan kun genvælges én gang.

Præsidentvalg:

Afholdes hvert fjerde år og altid den første tirsdag efter første mandag i november.

Kilder: BBC, www.usa.gov, USA’s udenrigsministerium.

Ud over opgaven med at prøve at hele splittelsen blandt amerikanerne bliver coronasituationen ifølge Anders Agner Pedersen en af de helt presserende opgaver for Joe Biden:

– Smittetallene er langt fra under kontrol, dødstallene stiger, og økonomien har det hårdt.

– Mange har mistet deres arbejde på grund af nedlukninger.

– Corona har ramt USA hårdt, og der venter Biden en stor opgave med at håndtere det, siger Anders Agner Pedersen.

Den nye præsident får officielt overdraget nøglerne til Det Hvide Hus 20. januar.

Powered by Labrador CMS