Treårig i kritisk tilstand efter bilbrand

Det lille dreng sad fastspændt i bilen og er nu slemt forbrændt (arkivfoto). Foto: CARSTEN ANDREASEN/POLFOTO
Udgivet Opdateret

En lille dreng blev voldsomt forbrændt, da han sad fast i en autostol i en brændende bil.

En køretur på en mark i Vestjylland endte fredag aften i et mareridt da en treårig dreng blev spærret inde i en brændende bil.

Ulykken skete ved 19-tiden ved Aulum mellem Holstebro og Herning, hvor en far og hans tre børn var ude at køre en tur på en mark.

– På et tidspunkt kommer der røg i bilens kabine, og faren stopper op, siger Anders Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Faren giver børnene besked på at forlade bilen og løber selv efter vandt til at slukke branden.

– Da han kommer tilbage er de to største børn kommet ud, men den yngste er stadig i bilen, hvor han sidder fastspændt i en autostol, fortæller Anders Olesen.

Drengen er blevet voldsomt forbrændt og er fløjet til Rigshospitalet, som har en særlig afdeling til behandling af brandsår.

Vagtchefen kender ved 21-tiden ikke nærmere til den lille drengs tilstand.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS