TV-vært i vild modgang

Abdel Aziz Mahmoud og Kristian Bech bliver en del af "Korpset", hvor tidligere jægersoldater har tilrettelagt et krævende kursus

Udgivet Opdateret

Når femte sæson af "Korpset" ruller over skærmen i slutningen af august, er aspiranterne ligesom i den foregående sæson velkendte ansigter.

I år består holdet, der skal gennem et hårdt forløb tilrettelagt af tre tidligere elitesoldater, af seks kendte kvinder og ditto mænd.

Kurset er ekstremt krævende fysisk og psykisk og er inspireret af optagelsesforløbet for danske elitesoldater.

TV 2 har været i egne rækker og hentet tv-værterne Abdel Aziz Mahmoud og Kristian Bech, som begge trækker i trøjen.

Abdel Aziz Mahmoud er vant til at være vært. Nu bliver han selv deltager i et program. (Arkivfoto).
Abdel Aziz Mahmoud er vant til at være vært. Nu bliver han selv deltager i et program. (Arkivfoto).

Motor Mille deltager

De får selskab af børneværten Mille Gori, der af familiens mindste seere er kendt som Motor Mille i DR's Ramasjang-univers.

Psykoterapeut Jill Liv Nielsen, som seere måske genkender fra realityprogrammet "Big Brother" i 2001, bliver også en del af "Korpset".

Det samme gør radiovært Kasper Kirkegaard Jensen og skuespiller David Sakurai, der har medvirket i Harry Potter-filmen "Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser" over for verdensstjernen Johnny Depp.

Flere nuværende og tidligere sportsfolk skal også prøve kræfter med en helt anden type udholdenhed, end de har været vant til.

Nye instruktører

Det drejer sig om vægtløfter Katrine Nim Bruhn, MMA-udøver Nicolas Dalby, danser Didde-Mie Lykke From, ekstremløber Kristina Schou Madsen, fodboldspiller Theresa Nielsen og tidligere håndboldspiller Lars Rasmussen.

Det otte dage lange kursus er specialdesignet under ledelse af de tidligere elitesoldater Morten Kvist Carl, Morten "Max" Grundsøe og Rune Krogh Danielsen.

De to førstnævnte er nye instruktører, mens at Rune Krogh Danielsen har været med første, anden og fjerde sæson.

Tv-vært Kristian Bech er uddannet politibetjent. Nu skifter han den blå uniform ud med en i armygrøn. (Arkivfoto).
Tv-vært Kristian Bech er uddannet politibetjent. Nu skifter han den blå uniform ud med en i armygrøn. (Arkivfoto).

Har trukket sig

Hidtil har Thomas Rathsack været chefinstruktør og haft selskab af jægerkollegaen Erik B. Jørgensen.

Sammen med tidligere frømand Claus Staun, som var blandt instruktørerne i tredje sæson, har de alle trukket sig som instruktører i femte sæson.

Over for Ekstra Bladet sagde de tre tidligere elitesoldater, at de ikke kunne blive enige med produktionen om nogle kontraktlige forhandlinger, og hvordan femte sæson skulle skrues sammen i forhold til formatet.

- Måske bliver det aktuelt igen en dag. Det her er ikke en permanent beslutning, og jeg er aldrig definitiv over for noget, sagde Thomas Rathsack dengang til avisen.

"Korpset" har premiere på TV 2 mandag den 29. august klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

KORPSET 2022

For første gang deltager instruktørerne Thomas Rathsack, Erik B. Jørgensen og Claus Staun ikke i en sæson af Korpset på TV 2.

De har tidligere udtalt at det var kontraktmæssige årsager, der lå bag. 

null
Powered by Labrador CMS