Disney-stjerne afslører intime detaljer
Først nu tør 28-årige Demi Lovato indrømme, at hun er lige så tiltrukket af kvinder som af mænd
Nu springer den 28-årige sangerinde Demi Lovato ud som panseksuel.
Ifølge The Sun fortæller hun i podcasten ‘Joe Rogan Experience’, at det er gået op for hende, at hun i virkeligheden er panseksuel.
“Jeg troede virkelig, at jeg ville være gift nu, og måske endda også være gravid. Men det er så ikke tilfældet,” fortæller hun og fortsætter:
– Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer til at ende med at være sammen med en fyr, så jeg kan heller ikke helt forestille mig selv blive gravid. Jeg er så flydende lige nu – og en grund til det er, at jeg før var så lukket inde i skabet.
Bryder forlovelse med skuespiller
Demi Lovato springer ud i kølvandet på bruddet med skuespilleren Max Ehrich tilbage i september.
Parret var ellers blevet forlovet efter kun et par måneder som kærester, men så gik der yderligere to måneder, og nu er forlovelsen blevet brudt. Kærligheden er brast lige så hurtigt, som den voksede.
I forbindelse med YouTube-dokumentaren ‘Dancing With The Devil’ om den 28-årige sangerinde kommer det frem, at det bestemt ikke er sikkert, at hun kommer til at dele seng med en mand i fremtiden.
Kristen i Texas: Følte skam
I interviewet i podcasten understreger Demi Lovato, at hun lige nu er tiltrukket lige meget af både mænd og kvinder, og at det har været sådan længe, men at det først er nu, hun har modet til at indrømme det.
– Da jeg var yngre, så stoppede jeg enhver lyst eller tiltrækning til en kvinde, før jeg overhovedet lod mig selv mærke, hvad det overhovedet var, jeg følte, forklarer sangerinden.
Hun tilføjer:
– Jeg følte en del skam, fordi når du vokser op i Texas som en kristen, så er det noget, der bliver set ned på.
Men det lader til, at det ikke længere er en udfordring for den tidligere Disney-stjerne, der dog ikke røber, om hun allerede har et godt øje til en kvinde eller mand.