Kan du spotte detaljen?
Noget blev væk under dronningens statsbesøg i Tyskland

Dronning Margrethe var ude for et lille smykke-uheld ved statsbanketten onsdag den 10. november på Schloss Bellevue i Berlin under sit officielle statsbesøg i Tyskland i sidste uge.
Det skriver Billedbladet.
Mistede kostbar perle
En af perlerne i den broche majestæten bar, faldt simpelthen af.
Uheldet fremgår også tydeligt af de billeder, der blev taget i forbindelse med, at dronningen ankom til begivenheden sammen med kronprins Frederik og andre, der blev taget senere under banketten.

Perlen blev dog heldigvis hurtigt fundet, og vil efter hjemkomsten til Danmark blive sat på plads på brochen, der ifølge Billed Bladet hører til det kostbare Perlepoire-smykkesæt, som også består af diadem, halskæde og øreringe.
Det blev fremstillet til prinsesse Louise af Nederlandene, der var datter af Friedrich Wilhelm 3. af Preussen.