Afslører smuk anerkendelse fra dronning Elizabeth
Sarah Ferguson var tidligere bange for, at folk ville mene og tænke om hende
I et nyt interview med Hello Magazine fortæller Sarah Ferguson, hertuginden af York, om, hvordan to kræftdiagnoser på kort tid, først brystkræft og siden aggressiv modermærkekræft, har været noget af et 'wakeup-call' for hende.
Hun forklarer, at det gav hende et spark bagi og fik hende tænke over livet og sige til sig selv, at hun ikke behøver at være den, alle ønsker hun skal være, men at hun skal vil være sig selv.
Bange for andres meninger
Det kommer også frem, at hun i store dele af livet har holdt dele af sin personlighed skjult, fordi hun var bange for, hvad folk ville mene og tænke om hende.
Og så afslører hertuginden, at en helt særlig person, som stod hende meget nær, kort før sin død forsikrede hende om, at hun er god nok, som hun er.
Nok bare at være dig
- Et af de eneste mennesker, der så mig som ordentlig, var dronning Elizabeth, og før hun døde, sagde hun: Sarah, det er nok bare at være dig, fortæller hun til Hello Magazine.
Sarah Ferguson var i ti år, fra 1986 til 1996, gift med prins Andrew.
Sammen har det døtrene prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.