Bor helt gratis i kongens boliger
Carl Gustaf disponerer over næsten 350 boliger
Kong Carl Gustaf af Sverige har dispositionsret over cirka 350 boliger, hvor han selv bestemmer, hvem der skal bo.
Ifølge en kortlægning fra Hem & Hyra betaler medlemmer af kongefamilien, ansatte ved hoffet og nære venner en betydeligt lavere husleje end markedsprisen for lignende boliger i samme område.
Og medlemmer af kongefamilien betaler endda ingen husleje overhovedet, skriver aftonbladet.se.
Prestigefyldte adresser
Hem & Hyra har undersøgt kongens boliger, som ligger på prestigefyldte adresser i Stockholm og omegn.
Blandt lejerne findes grever, grevinder, skatteeksperter og kultur-personligheder.
Eksempler på lejepriser inkluderer prinsesse Christina, som betaler 20.125 svenske kroner (13.296,59 danske kroner) om måneden for en lejlighed i Gamla Stan.
Helt gratis
Prinsesse Madeleine bor i en lejlighed på 432 kvadratmeter uden at betale husleje.
Årsagen til de lave huslejer er blandt andet, at lejerne bor der på kongens nåde.
Det betyder, at de skal flytte, hvis kongehuset har brug for boligen til andre formål, skriver aftonbladet.se.