De kan slet ikke få armene ned

Nyhed om Frederik og Mary skaber vild begejstring

Offentliggjort

Mandag afslørede Kongehuset, at kong Frederik og dronning Mary i dagene den 21. og 22. oktober tager på 'tiltrædelsesbesøg' i Tyskland.

Og, at de på besøgets dag to lægger vejen forbi det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Har skabt enorm glæde

Netop den nyhed har skabt enorm glæde hos mindretallet, fortæller formanden for Sydslesvigsk Forening SSF, Gitte Hougaard-Werner, ifølge Billed Bladet i et interview med Gråsten Avis.

- Det er en kæmpe nyhed. Det danske mindretal har altid haft et tæt bånd til Kongehuset, og vi mindes med stor glæde, da H.M. Dronning Margrethe 2. besøgte os i 2019. Vi ser meget frem til, at vi nu får lejlighed til at møde Kongeparret, siger hun blandt andet.

Vil utvivlsomt styrke båndet

Gitte Hougaard-Werner fortæller desuden, at det danske mindretal glæder sig til at vise kongeparret, hvordan de dansksindede i Sydslesvig holder fast i og dyrker dansk sprog, kultur og identitet i en regionen, hvor den historisk set altid har hørt hjemme. 

- Besøget vil utvivlsomt styrke båndet mellem os og Danmark, fastslår Gitte Hougaard-Werner.

Kong Frederik og dronning Mary
Powered by Labrador CMS