Der tegner sig et dystert mønster

Ifølge ekspert ryger Harry også ud i kulden på et tidspunkt

Offentliggjort

Den 72-årige kongehusekspert, historiker og forfatter Hugo Vickers nærer ikke den store tvivl.

Hertuginde Meghan vil på et tidspunkt droppe prins Harry.

-  Mennesker handler som oftest i overensstemmelse med deres karakter, og følger et bestemt mønster, siger han til The Sun.

Der tegner sig et mønster

Og han peger i den forbindelse på et dystert mønster, han mener tegner sig for Meghan. 

- Jeg hader at skulle sige det. Men hun har droppet sin far, sin første mand, sin tidligere canadiske kæreste, sin bedste veninde Jessica Mulroney og den britiske kongefamilie, påpeger Hugo Vickers.

En meget vanskelig situation

Han er derfor sikker på, at turen vil komme til prins Harry.

- Jeg føler virkelig med ham, fordi jeg tror han står i en meget vanskelig situation, siger Hugo Vickers.

Prins Harry og hertuginde Meghan

Prins Harry og hertuginde Meghan blev gift ved en storslået ceremoni den 19. maj 2018 i St George's Chapel på Windsor Castle.

I 2020 valgte de at droppe deres royale forpligtelser og flyttede efterfølgende til Californien.

Siden er de blevet forældre til børnene Archie og Lillibet. 

Powered by Labrador CMS