Det bliver næppe hele familien
Et stor spørgsmål melder sig i forbindelse med kongeparrets forestående besøg på Færøerne
Fredag kom den glædelige nyhed om, at kong Frederik og dronning Mary i dagene fra den 11. til den 13. juni gennemfører det officielle besøg på Færøerne, som måtte aflyses sidste sommer på grund af strejke på de nordatlantiske øer.
Børnene var med
Da parret senest var på officielt besøg på Færøerne, det var i 2018, havde de alle fire børn med, men om det også sker denne gang, er nok tvivlsomt.
Det skriver Billed Bladet.
Kronprinsen er i fuld gang med at aftjene sin værnepligt på Antvorskov Kaserne i Slagelse og skoleferien vil endnu ikke være begyndt for hverken prinsesse Isabelle eller tvillingerne prinsesse Josephine eller prins Vincent.
Kun kongeparret er nævnt
I modsætning til i 2018 er det da også denne gang kun Frederik og Mary, der er nævnt i den officielle kalender i forbindelse med det kommende besøg.
