Dronning dukkede op i sprudlende dansk design

Dronning Maxima bar en farvestrålende Claes Iversen kreation 

Offentliggjort

Der er mere reglen end undtagelsen, at hollandske dronning Maxima møder op i farvestrålende og ofte opsigtsvækkende kreationer ved officielle begivenheder.

Og tirsdag, hvor hun ledsagede kong Willem Alexander ved uddelingen af Erasmus-prisen, var ingen undtagelse.

Skabt af danske Claes Iversen

Her dukkede hun op i en sprudlende og farvestrålende kjole, der ifølge modebloggen UFO No More er skabt af den danske modedesigner Claes Iversen.

Tilsat knaldrøde Gianvito Rossi stiletter og med en Natan clutch under armen.

En livstidspris

Erasmus-prisen er en livstidspris, der uddeles årligt til en person eller institution, der har ydet et ekstraordinært bidrag til humaniora, samfundsvidenskab eller kunst i eller uden for Europa.

Prisen gik denne gang til den indiske forfatter Amitav Ghosh. 

Dronning Maxima ses her sammen med den indiske prisvinder Amitav Ghosh samt sin mand og svigermor, kong Willem Alexander og prinsesse Beatrix.

      

Powered by Labrador CMS