Frederik hyldet med den største orden

 Frederik og den finske præsident udvekslede helt særlige gaver

Offentliggjort

I forbindelse med kongeparrets statsbesøg i Finland, blev Frederik tirsdag tildelt kæden til Finlands Hvide Roses Orden.

Kongen modtog Storkorset af Finlands Hvide Roses Orden i 1994 og kæden udgør ordenens højeste grad.

Det afslører kongehuset i et opslag på Instagram.

Siger farvel og tak med returarrangement  

Her fremgår det også, at Frederik samtidig udnævnte den finske præsident,  Alexander Stubb, til Ridder af Elefantordenen mens hans hustru, Suzanne Innes-Stubb, modtog Storkorset af Dannebrogordenen.

Som afslutning på statsbesøget i Finland er kongeparret i aften værter ved et  'returarrangement' i Finlandia Hall med deltagelse af det finske præsidentpar. 

Frederik ses her bære Storkorset af Finlands Hvide Roses Orden i kæde under gallamiddagen i Helsinki tirsdag aften.
Powered by Labrador CMS