Går i flæsket på dem

Prins Andrew vil rejse sag om domstolens bemyndigelse i sag om påståede seksuelle overgreb

Den britiske prins Andrew har til hensigt udfordre en amerikansk domstol i en sag, hvor en kvinde har rejst sag mod ham med beskyldninger om, at hun blev misbrugt seksuelt af ham, da hun var teenager.
Den britiske prins Andrew har til hensigt udfordre en amerikansk domstol i en sag, hvor en kvinde har rejst sag mod ham med beskyldninger om, at hun blev misbrugt seksuelt af ham, da hun var teenager.
Udgivet Opdateret

Den britiske prins Andrew har til hensigt udfordre en amerikansk domstol i en sag, hvor en kvinde har rejst sag mod ham. Kvinden har sagt, at hun blev misbrugt seksuelt af ham, da hun var teenager.

En advokat for den britiske prins siger i New York, at Andrew vil rejse sag om domstolens bemyndigelse i sagen og om tilsidesættelse af hans rettigheder i sagsanlægget fra Virginia Giuffre.

Seksuel udnyttelse

Sagen er knyttet til den nu afdøde finansmand Jeffrey Epstein.

Andrew, som er 61 år, er en af de mest prominente personer, som er knyttet til Epstein, som i juli 2019 blev anklaget for at have udnyttet dusinvis af piger og kvinder seksuelt. 

Han begik selvmord i en celle på Manhattan 10. august 2019.

Det skete, da han ventede på at blive stillet for en dommer for beskyldninger om ulovlig menneskehandel og seksuelle overgreb mod mindreårige.

Afviser alt

Anklagerne kunne have sendt ham i fængsel i op mod 45 år.

Virginia Giuffre siger, at prins Andrew misbrugte hende seksuelt, da hun var 17 år. Det skulle blandt andet være sket hos Ghislaine Maxwell for mere end 20 år siden.

Andrew afviser alle anklagerne mod ham.

Maxwell var Epsteins ekskæreste og mangeårige samarbejdspartner. Hun sidder fængslet i New York på anklager om, at hun skulle have hjulpet Epstein med at rekruttere og misbruge unge piger seksuelt.

Søgsmål leveret

Ifølge Virginia Giuffre blev hun som ung solgt til sex af Jeffrey Epstein. 

Hun siger, at hun også blev udnyttet seksuelt af Andrew i Epsteins millionærbolig på Manhattans Upper East Side og på Epsteins privatejede ø i øgruppen Virgin Islands.

Ifølge en erklæring indgivet i New Yorks sydlige distrikt blev søgsmålet leveret til prinsens hjem i Windsor, England, 27. august.

Ifølge det britiske dagblad The Sun har der været flere forsøg på at forkynde søgsmålet over for prinsen. 

Blandt andet skulle det have været givet til en politibetjent, som skulle overdrage det.

Prinsens advokater vil ifølge The Sun afvise, at han er blevet lovligt forkyndt.

Prins Andrew er nummer otte i den britiske tronfølge

Herunder kan du blive klogere på prins Andrew:

* Prins Andrew blev født af dronning Elizabeth den 19. februar 1960. Han var på det tidspunkt dronningens tredje barn og anden søn.

* Han blev gjort til hertug af York, da han i 1986 blev gift med Sarah Ferguson, som fik titlen hertuginde af York.

* Parret fik to døtre – Beatrice, som blev født i 1988, og Eugenie fra 1990. I marts 1992 blev det offentliggjort, at parret skulle skilles.

* Prins Andrew tjente i den britiske flåde i 22 år og var blandt andet også i tjeneste under Falklandskrigen i 1982.

* Ved sin fødsel var prins Andrew nummer to i den britiske tronfølge. I dag er han nummer otte i tronfølgen.

* Den britiske prins Charles – dronning Elizabeths førstefødte søn – er arving til tronen. Efter ham følger prins William, prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, Archie (Harry og hertuginde Meghans søn), prins Andrew, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie.

Kilde: AP, BBC.
Powered by Labrador CMS