Harry holdt sig langt væk fra William
De stridende britiske brødre deltog onsdag ved samme sørgelige begivenhed i England
Noget overraskende dukkede prins Harry op, da hans onkel, Lord Robert Fellowes, der var gift med prinsesse Dianas søster, Jane Fellowes, onsdag blev begravet i Snettisham, Norfolk.
Det var ellers ventet, at han ville holde sig væk, fordi han frygter for sin sikkerhed, når han opholder sig i sit hjemland
Det skriver The Sun.
I bitter strid
Med ved begravelsen var også prins William.
De tro brødre, som nu i flere år har ligget i en bitter strid, har angiveligt ikke talt sammen siden deres farmor, dronning Elizabeth, blev begravet for efterhånden to år siden.
Og de gjorde det tilsyneladende heller ikke denne onsdag.
Holdt sig langt fra hinanden
- De holdt sig på lang afstand af hinanden, og vi så dem aldrig tale sammen, siger kilder til The Sun.
Mediet skriver også, at en ven af familien efterfølgende har bekræftet brødrenes tilstedeværelse ved begravelsen.