Harry kommer ikke til begravelsen

Prinsen er angiveligt bekymret for sin egen sikkerhed

Offentliggjort

Den 29. juli kom den triste meddelelsen om, at Lord Fellowes, der var gift med prinsesse Dianas søster, Jane Fellowes, og således onkel til prins Harry og prins William, er død 82 år gammel.

Nu skriver Hello Magazine, at Harry ikke dukker op ved begravelsen i England.

Frygter for sin sikkerhed

Angiveligt fordi han frygter for sin sikkerhed. 

Det er en kendsgerning, at Harry og Meghan mistede retten til den samme særlige politibeskyttelse som den øvrige kongefamilie har, da de i 2020 valgte at droppe deres royale forpligtelser og flyttede til USA.

Afgøres fra besøg til besøg

Dermed afgøres spørgsmål om eventuel beskyttelse af ham nu fra besøg til besøg, nøjagtigt som det også gælder for andre højtprofilerede besøgende til Storbritannien, skriver Hello Magazine.

Det betyder ifølge mediet blandt andet, at Harry skal informere myndighederne om sine rejseplaner til landet senest 28 dage før planlagt ankomst.

Prins Harry
Powered by Labrador CMS