Her er der ingen fine fornemmelser
Prinsesse Madeleine og børnene tager turen hjem på økonomiklasse
Svenske prinsesse Madeleine vender en af de nærmeste dage permanent hjem til Sverige sammen med sine og gemalen Chris O'Neills tre børn samt en barnepige.
Og de tager turen over Atlanten med SAS.
Har booket økonomiklasse
Det skriver Expressen, der har haft adgang til prinsessens rejsedokumenter, som viser, at rejsen foregår i to etaper.
Først flyver de fra Florida til New York-lufthavnen Newark, og herfra går det så videre til Stockholm.
Det fremgår også, at prinsessen, i hvert fald på flyvningen til Newark, har booket billetter på økonomiklasse, og at der er reserveret sæder helt bagest i flyet.
Det vil sige, at de ligesom alle andre må til lommerne, såfremt de ønsker forplejning ombord.
Får en lille fordel
En lille fordel får de kongelige dog i forhold til de øvrige passagerer.
Den svenske ambassade har nemlig ansøgt om og fået bevilget, at de kongelige slipper udenom det normale sikkerhedstjek og vil blive ledt direkte til flyet, skriver Expressen.
Mediet nævner ikke noget om den præcise dato for rejsen, ligesom det heller ikke fremgår, hvornår Chris 'Neill forventes at slutte sig til sin familie i det svenske.