Her finder Kate ro efter kræften
Prins Williams hustru åbner op i ny video
Prinsesse Kate deler nu i en ny video, hvordan naturen hjælper hende med at finde balance – særligt efter det krævende kræftforløb, hun har været igennem.
Følelsesmæssig forbindelse
- Jeg føler en meget spirituel og følelsesmæssig forbindelse til de her områder, siger hun i videoen, der er delt på det britiske kongehus’ Instagram.
Travl verden
- Det er et meningsfuldt sted for mig at balancere og finde en form for ro i en ellers travl verden, tilføjer prinsessen.

Videoen viser Kate i samspil med spejderlederen Dwayne Fields, mens hun besøger spejderbevægelsen 'Scouts', som hun er protektor for.
Børns udvikling
I teksten til opslaget skriver hun.
- Tid i naturen giver en følelse af balance og tilhørsforhold.
Hun understreger, at adgang til naturen er vigtig for børns udvikling:
- For unge er det så vigtigt at have adgang til naturen for at opbygge selvtillid, tro på sig selv, livsfærdigheder og et sundt perspektiv.