Joachim og Marie gjorde det også
Prinsessen på talerstolen i Washington
Mens kong Frederik og dronning Mary torsdag markerede flagdagen for Danmarks udsendte via deres medvirken ved flere forskellige arrangementer herhjemme, så gjorde prins Joachim og prinsesse Marie det på den anden side af Atlanten.
Markeret på ambassaden
De deltog nemlig i et flagdag-arrangement på ambassaden i Washington, hvor de bor.
Det afslører ambassaden i et opslag på Instagram.
- På denne dag anerkender og ærer vi veteraner for deres indsats, og vi mindes dem, der er faldet i tjeneste. De har sikret, at vi kan leve i tryghed og sikkerhed, står der blandt andet at læse i opslaget.
Marie dagens hovedtaler
Det fremgår desuden, at det var prinsesse Marie, der som ærespræsident for organisationen 'Veteran Coalition International', som har til formål at støtte netop veteraner og deres familier, var dagens hovedtaler.
Opslaget indeholder også en serie billeder fra arrangementet.
Se det her under.