Kate stod for dagens store overraskelse

Prinsessen dukkede uanmeldt op sammen med William

Offentliggjort

Overraskelsen var stor, da Kate torsdag dukkede op sammen med William i Southport for at møde den efterladte familie til tre børn, der blev dræbt ved det grusomme knivangreb i byen tilbage i juli.

For mens det var blevet meldt ud, at prinsen ville komme, så anede ingen, at han ville have sin hustru med.

Ville vise sin støtte

Det skriver BBC News, som også kan fortælle, at Kate besluttede at deltage for at vise sin støtte, empati og medfølelse over for familien og lokalsamfundet. 

Ifølge det britiske medie er det første gang, prinsesse Kate viser sig offentligt i officielt regi siden hun helt tilbage i starten af året afslørede, at hun havde fået konstateret kræft.

Har afsluttet kemoterapien

Kates medvirken ved besøget i Southport kommer efter hun for godt en måned siden kunne fortælle, at hun nu har afsluttet sit forløb med kemoterapi.   

Prinsesse Kate stod for dagens store overraskelse, da hun torsdag uanmeldt dukkede op sammen med prins William ved et minde-arrangement i den engelske by Southport.
Kate og William ses her i en samtale med nogle af de redningsfolk, der rykkede ud i forbindelse med det grusomme knivstikkeri i engelske Southport
Powered by Labrador CMS