Kronprinsesse på krigsstien

Overrasker med aktion-billeder af Victoria

Offentliggjort

Forgangne sommer kom det frem, at svenske kronprinsesse Victoria er påbegyndt en flerårig særlig officersuddannelse i det svenske forsvar. 

Nu afslører det svenske kongehus så på Instagram, at hun allerede i foråret trak i trøjen og gennemførte en militær basisuddannelse ved Stockholms amfibieregiment. 

I fuld kampuniform

Det fremgår også, at kronprinsessen i den forbindelse var igennem praktiske øvelser i felten, og at hun i den forbindelse fik genopfrisket sine personlige militære færdigheder.

Og netop det har kongehuset visualiseret via en række billeder i opslaget, hvor man ser Victoria i fuld kampuniform på øvelse i felten.

Slet ikke den eneste

Hun er i øvrigt ikke den eneste kommende kvindelig monark, der lige nu er under militær uddannelse.

Kronprinsesse Victoria

Det gælder også prinsesse Ingrid Alexandra, der er nummer to i den norske tronarvefølge efter sin far kronprins Haakon, samt spanske kronprinsesse Leonor, som er i gang med en uddannelse i flåden efter forinden at have tilbragt et år i hæren.

Tidligere har også belgiske kronprinsesse Elisabeth gennemført en militær uddannelse.

Se opslaget med billederne af Victoria 'på krigsstien' her under.

Powered by Labrador CMS