Kronprinsessen gjorde det for svigerfar

Mette-Marit måtte mandag træde til for sygemeldte kong Harald

Offentliggjort

Det norske kongehus er i høj grad presset på ressourcerne i øjeblikket.

Kong Harald er fortsat sygemeldt efter han i marts fik indopereret en pacemaker, og dronning Sonja har netop har været indlagt med en infektion i urinvejene. 

Kun Mette-Marit tilbage

Og da kronprins Haakon i øjeblikket er på officielt besøg i USA og hans søster, prinsesse Märtha Louise, ikke længere udfører officielle pligter på vegne af familien, er der stort set kun kronprinsesse Mette-Marit tilbage til at varetage opgaverne.

Mandag måtte hun derfor træde til for sin svigerfar, skriver Dagbladet.

Det skete i forbindelse med, at kongen skulle have stået i spidsen for uddelingen af den norske Nationalforening for Folkesundheds forskningspriser på Det Norske Teater i Oslo.

Tredje generation af konger

- Kongen er protektor for Nationalforeningen for Folkesundhed, og plejer at uddele disse priser. Men nu er han sygemeldt, og så er det rigtig godt, at hans svigerdatter kan træde til, siger Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle til Dagbladet.

Kronprinsesse Mette-Marit ses her forlade Det Norske Teateret efter prisuddelingen mandag.

Dagbladet skriver også, at kong Harald er tredje generation af norske konger, som har takket ja til at være protektor for foreningen.

Før ham påtog også hans bedstefar, kong Haakon, og siden hans far, Kong Olav, sig denne opgave.

Powered by Labrador CMS