Mandag tager Kate revanche

Sidste år var prinsessen tvunget til at melde afbud på grund af sin kræftsygdom   

Offentliggjort

Prinsesse Kate overværer mandag den årlige St. Patrick's Day parade med 'The Irish Guards' i London.

Det skriver OK.

Som æresoberst for regimentet vil Kate på dagen blandt andet overrække fortjenstmedaljer til en række af gardens soldater for lang og tro tjeneste. 

Skal hilse på Seamus

Hun får også mulighed for at møde nogle af de tjenestegørende og deres familier samt en række Irish Guards-veteraner. Og så selvfølgelig regimentets maskot, Seamus, der er en omtrent 70 kilo tung Irsk Ulvehund.  

Skaber stor glæde

Prinsessens deltagelse skaber stor glæde hos 'The Irish Guards'.

Ikke mindst set i lyset af, at hun sidste år var tvunget til at melde afbud til begivenheden på grund af sin kræftsygdom.

Prinsesse Kate

Sendte håndskrevet brev

I stedet sendte hun et personligt og håndskrevet brev til regimentets øverstbefalende, hvor hun undskyldte for sit fravær. 

- Det er en ære at være jeres æresoberst, og jeg er ked af ikke at kunne være til stede. Overbring venligst min undskyldning samt bedste ønsker til hele regimentet, lød det blandt andet i brevet. 

Powered by Labrador CMS