Marie glæder sig
Prins Joachim og familien er faldet godt til i Washington, men Marie glæder sig nu alligevel til at skulle holde jul i Danmark
Dronning Margrethe skal for første gang i flere år holde jul sammen med både kronprins Frederik og prins Joachim samt deres familier.
Og julen i Danmark er noget prinsesse Marie ser frem til med stor glæde.
En hyggelig jul i Danmark
Det fortalte hun ifølge Se og Hør til pressen, da hun fredag deltog ved AIDS Fondets lystænding på Kultorvet i København.
- Jeg glæder mig til en meget hyggelig jul i Danmark, sagde hun.
Er meget glade
Hun og Joachim samt deres to fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena, flyttede forgangne sommer til Washinton D.C, USA, hvor han er tiltrådt som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade.
Her er de nu kommet på plads, og ifølge prinsessen trives de alle fire godt i de nye omgivelser.
- Vi er faldet rigtig godt til i Washington. Det er en meget spændende by, og vi er meget glade, lød det fra Maria ved begivenheden på Kultorvet.