Tidligere nyhedsvært: Sådan går det
Nina Munch-Perrin gør status over nyt job i Kongehuset
Efter halvanden måned i jobbet som kommunikationschef for Kongehuset har Nina Munch-Perrin tilsyneladende ikke noget at klage over.
Den tidligere studievært på TV Avisen afløste Lene Balleby efter 17 år i funktionen, og hun kickstartede i jobbet med en invitation til det fornemme ’Kunstnerballet’ på Christiansborg Slot.
Anderledes og spændende
- Det var en kæmpe fornøjelse at deltage, sagde den 49-årige kongehus-medarbejder til Kendte.dk ved ’TVPRISEN’ i Koncerthuset forleden aften.
- Det er gået meget fint. Det er et sjovt og meget anderledes job, så jeg er stadig ny i det, og prøver at gøre mit bedste hver dag, fortsatte Nina Munch-Perrin.
Tavshed om ændringer
Nina Munch-Perrin havde ved den lejlighed ikke lyst til at svare på, om hun har nogle ændringer i ærmet i forhold til håndteringen af det kongelige PR-arbejde fremadrettet.
- Nej, i aften er vi til TVPRISEN, så det holder jeg fokus på, sagde hun.
