Märtha Louise nægter at tale om det

Prinsessen og shamanen dukkede mandag op til Netflix-premiere i Oslo

Offentliggjort

I kølvandet på en spritny NRK-meningsmåling, der viser, at et stort flertal af nordmændene mener, at nygifte prinsesse Märtha Louise bør fratages sin royale titel, dukkende hun og gemalen mandag aften op ved premieren på Netflix-serien 'Milliardærøya' i Oslo. 

Det skriver blandt andet VG.

Ingen kommentarer

Og ikke så underligt blev prinsessen spurgt ind til målingen.

- Det kommer jeg ikke til at kommentere på, lød det korte svar.

Til gengæld ville hun godt tale om den kommende Netflix-dokumentar om hende selv og ægtefællen Durek Verrett.

Dog uden at røbe noget om indholdet.

- Vi vil ikke røbe detaljer om den, I må bare vente og se, sagde hun.

Nygifte prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett ses her ved premieren på Netflix-serien 'Milliardærøya' i Oslo mandag aften.

Har filmet i halvandet år

Prinsessen fortalte, at optagelserne til dokumentaren nu har stået på i halvandet år, og at det har været sjovt.

Den føromtalte NRK-måling viser i øvrigt, at hele 70 procent af de adspurgte mener, Märtha Louise bør fratages sin prinsesse-titel.

Powered by Labrador CMS