Mary er vildt begejstret
Kongeparret glæder sig over den varme modtagelse, de fik på Bornholm
Kong Frederik og dronning Mary er nu i fuld gang med deres første sommertogt ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Og de er begge utrolig glade for den varme, de blev mødt med på togtets første dag, hvor de besøgte Bornholm.
En kæmpe oplevelse
Det fortalte fortalte Mary ifølge Bornholms Tidende, da kongeparret mandag eftermiddag besøgte 'Det Gamle Elværk' i Rønne.
- Det har været en fantastisk dag. Bornholm viser sig på bedste vis, og vi har haft en kæmpe oplevelse fra starten med en fantastisk modtagelse på kajen og på karetturen med mennesker hele vejen igennem. Og så kunst, kultur og natur – og nu bæredygtighed, som er et vigtigt punkt, lød det fra en begejstret dronning Mary.
I dag gælder det Ærø
Sommertogtet fortsætter i dag tirsdag hvor kongeparret efter planen skal ankomme til Ærø klokken 13.
I morgen går det så videre til Assens på Fyn inden sommertogtet afsluttes torsdag med et besøg i Vejle.