Mary og Frederik inviterer til fest
Mary og Frederik ikke kun gæster i Norge
Dronning Mary og kong Frederik er i denne uge på deres første officielle statsbesøg som kongepar.
Først går turen til Sverige den 6. og 7. maj, hvor de blandt andet bliver modtaget af kong Carl Gustaf og dronning Silvia.
Ugen efter går turen til Norge.
Kongeparret sejler til Norge om bord på kongeskibet "Dannebrog".
Mad i lange baner
I forbindelse med Marys og Frederiks statsbesøg i Norge er den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, den 15. maj vært for den norske regerings frokost for det danske kongepar på Akershus Slot.
Aftenen inden har Kong Harald og dronning Sonja inviteret det danske kongepar på gallamiddag på det kongelige slot.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra det norske hof.
Værter ved middag
Og som det er kutyme i de kredse gengælder Mary og Frederik gallamiddagen og frokosten med regeringen allerede samme aften.
Her afholder et "returarrangement" i form af en middag for det norske kongepar og de øvre kredse i Norge.
Middagen finder sted på "Dannebrog", der ligger til kaj ved Honnørbryggen i Oslo under hele statsbesøget.