Meghan: - Jeg elsker det

Meghan  talte om kombinationen af karriere og det at være mor

Offentliggjort

Prins Harry har netop været på besøg i det vestafrikanske land Nigeria, og i den forbindelse deltog hun i en panel-diskussion om kvinder og lederskab.

Og her kom hun ind på, hvordan det er både at være mor til to små børn, 5-årige Archie samt Lilibet, der fylder 3 år i juni, og samtidig skabe en karriere. 

Det skriver People.

Skruede tiden tilbage

Hun skruede i den forbindelse tiden tilbage og fortalte om en middag med sin mentor fra Suits-tiden, Bonnie Hammer, som havde en chefstilling hos den amerikanske mediekoncern NBC Universal. 

- Vi talte om, hvordan hun fandt balancen. Og hun svarede, at det gør man ikke. Du kommer aldrig til at finde balancen, sagde hun, forklarede Meghan ifølge People.

Elsker at være mor

Hertuginden gjorde det dog samtidig klart, at det, der gjaldt for 10 år siden, ikke nødvendigvis passer i dag.

- Jeg tror, at sådan en balance altid vil ændre sig. At blive mor har altid været min drøm, og jeg er så heldig, at vi har to, smukke, meget snaksalige, skønne børn. Jeg elsker at være mor, gjorde Meghan det klart.

Meghan ses her ved paneldiskussionen om kvinder og lederskab under sit og prins Harrys besøg i Nigeria.

   

 

    

Powered by Labrador CMS