Millionunderskud i kongehuset

Det går ikke bragende godt for det danske kongehus

Offentliggjort

Lommerne er tomme i det danske kongehus, som kom ud af sidste år med et underskud på over en million kroner. 

Det skriver TV2, som har set kongehusets resultat. 

Årsagen er ifølge kongehuset " et år  med mange aktiviteter og et fortsat højt prisniveau, men hvor der samtidig har været fokus på at tilpasse økonomien efter et betydeligt underskud i 2022".

Konge og dronninger i underskud

Året forinden var underskuddet på 8,4 millioner. 

Renter og investeringer har angiveligt reddet kongehuset, lyder det fra Ekstra Bladet, da dronning Margrethe alene havde et underskud på over to millioner i 2023. 

Heller ikke Frederik og Mary kunne få økonomien til at slå til, da de havde et underskud på over én million kroner. 

Powered by Labrador CMS