På skolebænken i camouflageuniform

Kronprinsesse Victoria vil deltage i undervisning og eksamener på lige fod med alle de øvrige studerende 

Offentliggjort Sidst opdateret

Svenske kronprinsesse Victoria er mandag vendt tilbage til skolebænken, hvor hun påbegynder en flerårig særlig officersuddannelse i det svenske forsvar.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Kronprinsessen har iført militæruniform side om side med andre studerende mandag deltaget i den første forelæsning i forbindelse med uddannelsen.

Et særligt fokus

I løbet af efteråret vil hun særligt ved uddannelsen have fokus på flådeteknik.

Pressechef i det svenske kongehus Margareta Thorgren har i et interview i mediet Svensk Damtidning sagt, at kronprinsessen vil drosle ned på de officielle kongelige opgaver i den kommende tid.

- Det er fuldtidsstudier, og det betyder, at hun får markant færre officielle opgaver i løbet af efteråret.

Hun tilføjede yderligere, at kronprinsesse Victoria kommer til at deltage i klasseundervisning og tage eksamener og prøver på lige fod med hendes medstuderende på Forsvarsakademiet.

Sveriges kronprinsesse Victoria sidder igen på skolebænken i forbindelse med en ny officersuddannelse, hun har påbegyndt mandag.

Et led i forberedelserne

Det svenske kongehus meddelte i april, at kronprinsessen ville påbegynde officersuddannelsen. Her lød det blandet andet, at det var i forbindelse med hendes forberedelser som kommende statsoverhoved.

Når hendes far kong Carl Gustaf enten abdicerer eller går bort, er det kronprinsessen, der står til at overtage og blive dronning af Sverige.

Slet ikke første gang

Kronprinsessen har tidligere gennemført forskellige former for militær uddannelse for at få en grundlæggende viden om det svenske forsvars opgaver og organisering.

Uddannelsen består både af teoretiske og praktiske uddannelseselementer.

Billed-Bladet har tidligere skrevet, at kronprinsessen i 2022 også var igennem et uddannelsesforløb på et år i Forsvaret.

Den havde også ifølge kongehuset til formål at øge hendes viden og forståelse for Forsvarets opgaver og aktiviteter på strategisk, operativt og højere taktisk niveau.

Powered by Labrador CMS