Prins Christian i vanvittig udfordring
Firer sig 12 meter ned fra tårn i Brønderslev
Kronprins Christian blev firet ned fra 12 meters højde i Brønderslev, inden han gik hen til startlinjen for at skyde Royal Run i gang i den nordjyske by.
I Brønderslev skal kronprinsen løbe en engelsk mil, svarende til 1,6 kilometer. Det er første gang han deltager alene i en af værtsbyerne ved Royal Run.
I år afholdes Royal Run i Fredericia, Brønderslev, Aarhus, Kalundborg og København/Frederiksberg.
Kong Frederik skal løbe en engelsk mil i Fredericia, fem kilometer i Aarhus og ti kilometer i København. Dronning Mary skal løbe fem kilometer i Kalundborg.
Efter at have løbet i Fredericia blev kong Frederik spurgt, om han eller kronprins Christian er hurtigst.
Til det svarede kongen ifølge TV 2, at han mente, at hans yngste søn, 13-årige prins Vincent, var den hurtigste.
