Rørende gestus af Kate
Prinsessen synger julen ind med helt særlige børn
I september måned kom den fantastiske nyhed om, at prinsesse Kate nu endelig er færdig med sin kemobehandling.
Siden er hun stille og roligt begyndt at vende tilbage til pligterne.
Traditionel julekoncert venter
Et af de job, der venter lige om hjørnet, er prinsessens traditionelle julekoncert i Westminster Abbey.
Og det bliver med en særlig gruppe børn blandt deltagerne, skriver Hello Magazine.
Har inviteret de overlevende
Kate har nemlig inviteret de børn, der overlevede et knivstikkeri, der fandt sted i byen Southport i forbindelse med et Taylor Swift-tematiseret danseevent tidligere på året, og som kostede tre børn livet, og hvor otte andre blev såret.
Var der i oktober
Så sent som i oktober måned besøgte Kate og William netop Southport for at vise deres respekt for ofrene og deres familier.
Her havde de samtidig lejlighed til at tale med nogle af de redningsfolk, der rykkede ud til den grusomme hændelse.
Koncerten i Westminster Abbey finder sted den 6. december.