Sådan tankede kongen op
Efter sit benhårde slid på den danske asfalt ved Royal Run åbnede Frederik op for, hvad han skulle have til aftensmad
Da Kong Frederik og Prins Vincent var kommet i mål ved skumringstid i Royal Run på Amalienborg Slotsplads, gav førstnævnte interview til pressen, hvor han blandt andet afslørede, hvad den stod på til aftensmad oven på en lang løbetur.
Der var nemlig brugt meget energi på en hel dag med fuld fart på, men der stod tilsyneladende ikke en kold øl på menuen som en god tørstslukker.
Vand og pasta
- Masser af vand og noget pasta, fortalte kong Frederik med et stort smil.
Det skriver Billed-Bladet.
Meget asketisk og slet ikke et overflødighedshorn af dejlige retter som køkkenet på Amalienborg ville være i stand til at diske op med til en sulten konge.
Kongefamilien deltog endnu engang i Royal Run, hvor omkring 95.000 mennesker var tilmeldt løbet på fem forskellige steder i landet.
Efter løbet, hvor Kong Frederik og prins Vincent løb 10 km i København, fejrede de deres succes med det aftensmåltid, som de også spiste sidste år efter løbet, rapporterer Billed-Bladet.