Se billederne: Royalt OL-træf i Paris

Frederik og Mary i prominent selskab ved OL galamiddag i Paris

Offentliggjort

Det var med kong Frederik og dronning Mary blandt gæsterne, da Den Internationale Olympiske komité torsdag aften havde inviteret til galamiddag i Paris.

Og de var langt fra de eneste kongelige, på den aldeles prominente gæsteliste. 

En perlerække af kongelige

Også spanske kong Felipe og dronning Letizia, belgiske kong Philippe og dronning Mathilde, hollandske kong Willem-alexander samt Monacos fyrst Albert og fyrstinde Charlene var der.

Dertil det franske præsidentpar.

Begivenheden fandt sted på Carrousel du Louvre, hvor der blev serveret mad tilberedt af den berømte Michelin-kok  Alain Ducasse.

Direkte fra det ene til det andet

Forud for middagen havde det danske kongepar deltaget ved åbningen af 'Den Danske Pavillon', og noget kunne tyde på, at de tog direkte videre derfra til gallamiddagen.

De mødte nemlig op i de den samme påklædning som ved dagens første arrangement. 

Frederik i et blåt jakkesæt og Mary i en smuk rød  Max Mara jumpsuit.

Se billeder af de prominente gallagæster her under.

Frederik og Mary bliver modtaget af præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité Thomas Bach og hans hustru.
Spanske kong Felipe og dronning Letizia
Her er det belgiske kong Philippe og dronning Mathilde, der ankommer.
Hollandske kong Willem-Alexander
Fyrst Albert og fyrstinde Charlene
Her er det så præsident Emmanuel Macron og førstedame Brigitte Macron, der ankommer.

   

Powered by Labrador CMS