Skifter Margrethe ud med Frederik
I år er det kong Frederiks tur
Når Akademirådet den 27. marts afholder den såkaldte Stiftelsesfest for at markere grundlæggelsen af 'Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster' helt tilbage i 1754, bliver det med kong Frederik blandt deltagerne.
Det fremgår nu af kongehuset officielle kalender.
Plejer at være Margrethe
Tidligere har det ellers ifølge Billed Bladet altid været dronning Margrethe, der repræsenterer kongehuset ved denne årligt tilbagevendende og festlige begivenhed.
Det fremgår sågar af Akademirådets hjemmeside, at dronningen altid bliver inviteret sammen med kulturministeren.
En fejring af kunsten
På hjemmesiden kan man også se, at Stiftelsesfesten er en fejring af selve kunsten og dens rolle og betydning.
Desuden, at et væsentligt element i festen er overrækkelsen af Akademiets medaljer til de billedkunstnere og arkitekter, der – med deres kunstneriske arbejde – yder et helt særligt bidrag til vores samfund i dag.
