Til fest med dronningen i Sverige
Prinsesse Benedikte er med, når dronning Silvia i aften fejres med koncert i Stockholm
Svenske dronning Silvia kan den 23. december fejre 80-års fødselsdag.
I den anledning er der i aften arrangeret fødselsdagskoncert for hende i Musikskolan Lilla Akademiens lokaler i Stockholm.
Benedikte kommer
Og det bliver med deltagelse af repræsentant fra det svenske kongepars danske familie.
Prinsesse Benedikte, der kusine til kong Carl Gustaf, vil nemlig være på plads til koncerten.
Det fremgår af kongehusets officielle kalender.
"H.K.H. Prinsesse Benedikte er til stede ved en koncert i anledning af H.M. Dronning Silvia af Sveriges 80-års fødselsdag," står der.
En kort visit
Af kalenderen kan man også se, at prinsessens ophold i Stockholm bliver af den korte slags.
Allerede i morgen er hun tilbage i Danmark for at deltage ved fejringen af pleje- og aktivitetscenteret Benediktehjemmets 50-årsjubilæumsfest i Fredensborg.