William indrømmer kikset julegave til Kate

Selv om der er gået mere end 20 år, husker hun stadig at minde ham om det 

Offentliggjort Sidst opdateret

Også i kongelige kredse kan det være svært at finde den helt rigtige julegave til sin partner.

Det gælder i hvert fald for den britiske tronfølger prins William.

Det fortæller han selv ifølge Mirror i BBCs Radio Five Live.

Har inderligt fortrudt

I udsendelsen afslører den kommende britiske konge også, at han i starten af deres forhold gave Kate en julegave, der ikke ligefrem emmede af romantik, og som han inderligt har fortrudt. 

Han nævner desuden, at hun lige siden jævnligt har mindet ham om den. 

Prins William og prinsesse Kate ses her sammen med deres tre børn ankomme til julegudstjeneste i Sandringham 1. juledag.

- Jeg gav engang min hustru en kikkert, og hun har aldrig ladet mig glemme det, siger prins William.

Nok næppe en kikkert 

Han fortæller også, at gaven ikke faldt i specielt god jord.

- Nej, det gik ikke så godt. Jeg ved ærlig talt ikke, hvorfor jeg købte den til hende. Det virkede som en god ide dengang, siger han spøgende.

Prins William nævner ikke noget om, hvad han har foræret sin hustru denne jul. 

Men det nok næppe en kikkert. 

   

Powered by Labrador CMS