Bekræfter: Dansk tv-vært er død

Det bekræfter hans kone over for DR

Offentliggjort Sidst opdateret

Flemming Leth, der var kendt som vært på det populære tv-program "Det' Leth", er død.

Det bekræfter hans familie over for DR.

Flemming Leth blev 80 år.

Han fik sit folkelige gennembrud, da han i 1990'erne blev vært på programmet "Det' Leth", hvor han viste danskerne, hvordan man selv kunne reparere alt fra møbler til cykler.

Seertal på en million

Ifølge DR, som sendte programmet indtil 2003, nåede seertallet ofte op på en million.

Forinden havde Flemming Leth haft et radioprogram på den radiokanal, der i dag hedder P4 Østjylland.

Også her var omdrejningspunktet praktiske gøremål, som handymanden gav råd til, hvordan man kunne klare.

Fra et kælderlokale sendte Flemming Leth i flere år programmet "Det' Leth", hvor han blandt andet viste danskerne, hvordan man kan give gamle og ødelagte møbler nyt liv. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS