Død efter længere tids sygdom

Blev kun 49 år

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere minister Peter Christensen er død.

Det skriver tv2.dk.

Han blev kun 49 år.

Sov stille ind

Han sov stille ind i sit hjem efter længere tids sygdom.

- Familie, venner og kolleger har alle længe været bekendt med Peters sygdom. Han har kæmpet bravt med at få meget ud af det liv, vi elskede at dele med ham, lyder det fra familien.

Peter Christensen blev skatteminister i marts 2011 for Venstre, da han afløste Troels Lund Poulsen.

Tidligere minister, Peter Christensen, er død

Han var desuden forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde fra september 2015 til november året efter.

- Et klogt menneske

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, mindes Peter Christensen som et godt og klogt menneske med begge ben solidt plantet på jorden.

- Man kunne regne med ham. Han var fremragende i politiske forhandlingsrum, og han havde en helt central andel i de økonomiske reformer, der har gjort den danske økonomi så stærk, som den er, skriver Venstres formand på Facebook.

- Han gjorde på alle måder en forskel i dansk politik, og det skylder vi ham i Venstre en stor tak for.

Sad i Folketinget frem til 2015

Christensen var folketingsmedlem fra 2001 til 2015.

Inden da var han landsformand for Venstres Ungdom fra 1999 til 2001.

Her nåede Christensen blandt andet at være finanspolitisk og skattepolitisk ordfører.

Efterlader sig tre børn

I 2009 blev han Venstres politiske ordfører.

Privat var Peter Christensen gift med TV 2-værten Josefine Kofoed.

Han efterlader sig tre børn.

Powered by Labrador CMS