Her er familiens besked om Jens Werners død

-Var yderst kærlig om omsogsfuld

Offentliggjort Sidst opdateret

Den triste nyhed om den tidligere Vild med Dans-dommer Jens Werners død, kom i en mail fra familien til Ritzau.

Her oplyser familien, at Jens Werner sov ind den 9. juli efter længere tids kræftsygdom.

- Jens var ikke blot en enestående atlet, dommer, underviser og foredragsholder, men også en yderst kærlig og omsorgsfuld ægtefælle, far, søn, bror, svoger og onkel, skriver familien i mailen.

Danseskole fortsætter

Ud over at være kendt fra Vild med Dans samt som professionel danser med et verdensmesterskab i sportsdans i bagagen, var Jens Werner også indehaver af en danseskole, som han har drevet med sin hustru.

Den fortsætter, fremgår det af mailen fra familien.

- Danseskolen vil fortsætte med at videreføre Jens' danseånd, passion og glæde, skriver familien.

Jens Werner efterlader sig ægtefællen Anette Werner og to børn.

Bisættelsen af Jens Werner finder sted 19. juli i Skt. Pauls Kirke i København.

Jens Werner var kendt for store smil og godt humør som dommer i "Vild med dans" igennem 20 år. (Arkivfoto).

i

Powered by Labrador CMS