Skifter til konkurrenten

Smutter fra Discovery+

Offentliggjort

Thomas Gravesens karriere og rolle hos Viaplay

Thomas Gravesen, tidligere fodboldspiller for klubber som Real Madrid og Everton, er ansat som ekspert hos Viaplay Sport News.

Gravesen vil dække Superligaen, være landsholdskommentator og analysere international fodbold på den nye sportsnyhedskanal.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Viaplay er ved at sætte holdet til mediekoncernens kommende sportsnyhedskanal, Viaplay Sport News, og har hentet Thomas Gravesen, der kommer fra en stilling som fodboldekspert på Discovery+.

Det afslører Viaplay i en pressemeddelelse.

- Den netop overståede sæson har jo endnu en gang bevist, at vores hjemlige liga er fremragende underholdning, siger Thomas Gravesen i pressemeddelelsen og fortsætter:

Elsker det

- Der er både et flot niveau, masser af spænding, og så har Superligaen bare den nerve, at det er vores liga, hvor vi kender klubber, spillere og ledere lidt ekstra godt og kan møde dem med vores holdninger og synspunkter. Jeg elsker at være en del af det og ser frem til at levere mine synspunkter, konklusioner og analyser.

Ud over at arbejde med Superligaen skal Thomas Gravesen være fast landsholdskommentator, og så skal han også beskæftige sig med international fodbold.

- Stor personlighed

Det oplyser Viaplay, der kalder Thomas Gravesen for en stor personlighed.

Thomas Gravesen entrerede grønsværen i Vejle Boldklub. Siden har han driblet sig til store klubber som HSV, Everton, førnævnte Real Madrid og til sidst Celtic, inden han i 2008 lagde støvlerne på hylden. Det er også blevet til 66 A-landskampe i den rød-hvide trøje.

- De fleste danskere kender Gravesens imponerende karriere, som kulminerede med opholdet i Real Madrid. Og alle kender også den fantastiske landsholdsspiller, som både med sit spil og sin enorme personlighed satte strøm til landsholdspassionen.

- På samme måde har vi lært ham at kende som ekspert - skarp, vidende og kontant, men med plads til et smil, siger sportschef Benjamin Munk Lund i pressemeddelelsen.

66 landskampe

Thomas Gravesen entrerede grønsværen i Vejle Boldklub. Siden har han driblet sig til store klubber som HSV, Everton, førnævnte Real Madrid og til sidst Celtic, inden han i 2008 lagde støvlerne på hylden.

Det er også blevet til 66 A-landskampe og fem mål i den rød-hvide trøje, som han spillede i mellem 1998 og 2006.

Nu deler han ud af sin ekspertise og har første arbejdsdag på Viaplay i juli.

Powered by Labrador CMS