Anklagede skuespiller for overgreb: Nu er han død

Den anonyme massør, der har anklaget Kevin Spacey for seksuelt overgreb, er død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den anonyme mand, der har anklaget skuespilleren Kevin Spacey for at have tvunget sig til, at manden rørte ved skuespillerens kønsorganer, er død. Det skriver Hollywood Reporter.

Kevin Spacey kan derfor have i udsigt også at slippe for den her tur i retten, ligesom han for nyligt slap for en lignende anklage.

Døde for nyligt

I september 2018 sagsøgte den anonyme massør, som i sagsakterne kaldes John Doe, skuespilleren Kevin Spacey.

Skuespilleren blev anklaget for at have tvunget sig til, at massøren havde rørt Kevin Spaceys kønsorganer to gange under en massage i skuespillerens private hjem i Malibu.

I maj blev det af retten godkendt, at søgsmålet kunne fortsætte, selvom sagsøger ville forblive anonym, trods mange protester fra Kevin Spaceys advokat.

Men nu kort tid før, at sagen, der var blevet sat til mellem syv og 11 dage i retten, skulle begynde, er massøren død. Det står skrevet i et dokument, som skuespillerens advokat nyligt har modtaget.

Familie kan fortsætte sagen

Der er endnu ingen viden om, hvad massøren er død af.

Kevin Spacey kan dog ikke være sikker på at undgå endnu en retssag, da massørens familie kan fortsætte sagen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Familien skal dog først godkendes til at administrere hans bo af retten. Dernæst kan der dog også komme problemer.

Kan ikke være anonym

Under hele retssagen har massøren kæmpet for at holde sig anonym, men det kan måske blive ændret, hvis familien fortsætter sagen, så den kommer for retten.

For at de kan overtage sagen, kan det kræves, at det kommer frem, hvem de er familie til. Dermed bliver massørens navn offentliggjort.

Det kan skyldes, at dommeren ikke mener, at der er hensyn at tage til offeret, da offeret er død.

Desuden har det vigtigste vidne i anklagen mod Spacey, nemlig den forurettede, ikke mulighed for at udtale sig. Det kan svække sagen.

Andre ofre også udsat for samme

Ifølge massørens advokat Genie Harrison informerede de Kevin Spacey og hans advokat om dødsfaldet af professionelle hensyn.

Desuden anmodede de om tid, før de informerede retten, så familien kunne få tid til at organisere afdødes begravelse inden. Det har skuespillerens advokat ignoreret, og har selv sendt det videre til retten. Familien har nu 90 dage til at svare på, om de fortsætter sagen.

Men mest af alt, så forklarer massørens advokat, at der stadig er håb for sagens fortsættelse.

– Mr. Doe var en værdig, mild, midaldrende man, der var traumatiseret af Spacey’s påståede seksuelt fordærvede overgreb. Som et resultat af sagen har andre ofre kontaktet vores virksomhed. Mr. Doe troede på deres rystende beretninger, og i hans sidste måneder så han frem til at stå op for dem allesammen. Hans kamp for retfærdighed er stadig i live, siger han i en skrevet udtalelse.

Powered by Labrador CMS